Velkommen

KÆRE LÆSER

Velkommen til hjemmesiden tankeromtrivsel.dk.

Jeg vil her kort forklare dig om motivationen for tilblivelsen af siden.

Siden er baseret på mine egne personlige og hårdt tjente erfaringer. Sidens formål er blandt andet, at dele disse erfaringer med andre mennesker. Måske med andre i samme båd. Måske med en som holder nogen i hånden. Måske med nogen som blot er nysgerrig.Måske med fagpersonale eller professionelle. Generelt med dem  som gerne vil vide mere om emnet.

Omdrejningspunkt på siden er psykisk sårbarhed. Jeg har selv erfaret på min egen krop og i mit sind, hvad psykisk sårbarhed betyder.

Jeg har været syg med stress. Jeg har haft angst-problematikker. Jeg har kæmpet mig igennem flere depressioner og en hypomani. Jeg har været igennem medicinering, terapi, indlæggelse, og psyko-edukation. Jeg har igennem denne process samlet utallige erfaringer, som jeg løbende har nedfældet på papir. Det er disse erfaringer som jeg deler på siden.

Den bedste og vigtigste pointe i denne indledning er, at jeg er kommet igennem al denne lidelse og sygdom, og ud på den anden side. Jeg er så at sige kommet mig! Jeg har lært at leve godt med min psykiske sårbarhed. Og i mange situationer ovenikøbet lært at værds��tte den. Jeg er meget optaget af, at videregive mine tanker om hvad der skal til, for at komme sig oven på psykisk sygdom, og hvordan man kan vende sårbarhed til en styrke. Mit håb er, at andre vil kunne bruge mine tanker og erfaringer til at komme sig også!

På siden møder du mine personlige erfaringer, oplevelser, tanker og idéer. Samtidig med den personlige indgangsvinkel har det også været min hensigt at holde indholdet sagligt og fagligt. Ligeledes har jeg ønsket at give siden et let humoristisk præg, ved hjælp af de forskellige illustrationer, citater og tavler jeg har lavet og anvendt. På den måde kan et svært emne blive lettere at tage fat på.

Jeg tager meget gerne imod feedback og spørgsmål. Se under menupunktet kontakt&booking. God læsning.

De bedste hilsner

Stine

dear stress buddha